Millioner skiller rige og fattige sogne i Aarhus

I Aarhus er der en forskel på 3.150.000 kroner i den typiske nettoformue mellem Risskov Sogn og nabosognet Vejlby, selvom de to områder i den nordlige del af byen ligger tæt på hinanden. Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som bygger på tal fra Danmarks Statistik og er offentliggjort i en pressemeddelelse, skriver MigOgAarhus.

Analysen tager udgangspunkt i den såkaldte medianformue – det beløb, der deler et sogns indbyggere i to lige store grupper, hvor den ene halvdel ejer mere og den anden mindre. Dermed er der tale om en typisk formue frem for et gennemsnit, som få meget velhavende personer kan trække op. Nettoformuen gøres op som summen af blandt andet boligens værdi, bilen, opsparingen, pensionen og værdipapirer, fratrukket gælden.

Ifølge Sune Caspersen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, kan der selv over korte afstande være »en verden til forskel i de livsvilkår, man har«. Han peger på en form for magnetisme i formuerne, hvor borgere med store opsparinger har tendens til at samle sig i de samme enklaver, mens samme mønster gør sig gældende blandt borgere med mindre formue.

Formuerne stiger i Aarhus og resten af landet

Analysen viser desuden, at formuerne i Danmark generelt har været stigende. Set over et år steg den gennemsnitlige nettoformue per voksen dansker med 7,9 procent i 2024, når der tages højde for inflation. I Aarhus Kommune lå stigningen på 7,3 procent, altså en smule under landsgennemsnittet, mens flere kommuner i hovedstadsområdet oplevede en markant større vækst. Ifølge AE hænger en stor del af denne udvikling i hovedstadsområdet sammen med stigende boligpriser, der har øget boligejernes friværdi.