Det er ikke ofte, at et grønt byrum får status som fredet. Men i 2018 skete det for Botanisk Have i Aarhus, efter at Danmarks Naturfredningsforening havde taget initiativ til fredningen, som Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede allerede i november 2017. At en have på cirka 18 hektar midt i byen er vigtig nok til at blive fredet, siger noget om, hvordan Aarhus ser på sig selv — en by, der ikke bare vil vokse, men også bevare de grønne rum, der har været her længe. Fredningen betyder, at haven ikke kan omdannes til byggegrunde eller parkering, selv når presset på byens areal vokser. Det er et valg, der handler om at prioritere kontinuitet frem for kortsigtet udvikling.
Haven blev etableret i 1873, da Aarhus by udlejede et areal til et nystiftet haveselskab, senere kendt som Det Jydske Haveselskab. Oprindeligt blev stedet kaldt Haven ved Vesterbro, et navn der fortæller om byens udstrækning dengang — her lå man ved byens rand. I 1911 overtog Aarhus Kommune det område, som Det Jydske Haveselskab siden 1873 havde drevet planteskole på, og gradvist udviklede stedet sig til den botaniske have, vi kender i dag. At kommunen valgte at overtage driften, vidner om en erkendelse af, at sådanne steder kræver stabilitet og ressourcer, som ikke altid kan bæres af en forening. Det var også en anerkendelse af, at en botanisk have hører til de fælles institutioner, en voksende by skal have.
Haven ligger i umiddelbar tilknytning til Den Gamle By, og det er en kombination, der giver mening. Mens Den Gamle By viser, hvordan danskerne boede og arbejdede gennem tiderne, viser Botanisk Have noget andet: en interesse for planter, natur og videnskab, der har været en del af byens identitet siden 1800-tallet. Det er ikke tilfældigt, at væksthusene i dag er en del af Science Museerne, Aarhus Universitet — haven har altid haft et element af læring og formidling i sig. Sammen udgør de to steder en slags kulturel tyngde i den del af midtbyen, et område, hvor fortid og natur mødes på måder, der adskiller sig fra resten af bykernen.
I 1970 blev der opført et væksthus, tegnet af C. F. Møller, dengang et af landets førende arkitektfirmaer. At vælge en arkitekt af den kaliber til et offentligt projekt i Aarhus var udtryk for en ambition om, at også de grønne rum skulle have arkitektonisk kvalitet. Væksthuset blev renoveret og udvidet i perioden 2011-2014, hvor C. F. Møller Architects — nu en international virksomhed, men stadig med rødder i Aarhus — stod for projektet. I 2015 modtog væksthusene Aarhus Kommunes Arkitekturpris, en anerkendelse af, at arkitektur kan tjene både æstetik og funktion, også når det handler om planter. Det er bemærkelsesværdigt, at samme arkitektfirma har fulgt projektet over mere end fire årtier — en slags kontinuitet, der afspejler havens egen.
I 1948 blev der etableret en friluftsscene i havens vestlige hjørne i form af en amfiscene. Det var en tid, hvor byerne begyndte at tænke i kulturelle tilbud i det offentlige rum, og at lægge en scene ind i en botanisk have var en måde at gøre haven til mere end et sted for planteinteresserede. Det blev et sted, man kunne bruge til andet — koncerter, teater, arrangementer — uden at miste havens karakter. Amfiscenen fra 1948 fortæller også om efterkrigstidens optimisme, hvor man troede på, at kultur skulle ud til folk, ikke bare gemmes væk i lukkede sale.
At gå i Botanisk Have i dag er at bevæge sig gennem et sted, der bærer spor af 150 års prioriteringer. Her er både det videnskabelige, det arkitektoniske og det rekreative. Haven er ikke et museum, men et levende sted, der stadig udvikler sig, samtidig med at den er beskyttet af fredningen. For dem, der bor i Aarhus, er det et af de steder, man kan tage for givet — indtil man tænker over, at det faktisk ikke er selvfølgeligt, at et sådant sted stadig findes midt i byen. Andre byer har solgt eller omlagt lignende arealer for at skaffe plads til boliger eller infrastruktur. At Aarhus ikke har gjort det, og at haven tværtimod er blevet fredet, siger noget om byens selvforståelse.
Stedets egen side: sciencemuseerne.dk