Harlev indvier kunstgræsbane uden gummigranulat

Banen i Harlev er lagt med en nyere type kunstgræs, der ikke indeholder det såkaldte infill af gummigranulat eller sand mellem plastikgræsstråene, som ellers er almindeligt på kunstgræsbaner. Det oplyser formand for Harlev Fodbold, Carsten Høj, til TV 2 Østjylland. Banen består i stedet kun af en plastikmembran med et lag plastgræs ovenpå, hvor stråene har forskellig længde og er krølgræs, så fodfæstet bevares.

Tidligere var det ikke muligt at spille på græs om vinteren i Aarhus Kommune, fordi græsset ikke vokser i den kolde del af året. Derfor måtte spillerne ty til en grusbane, hvis de ville træne i vinterhalvåret. Spiller Martina Thuesen Pedersen fortæller til TV 2 Østjylland, at det gjorde ondt at falde på grusbanen, mens spiller Vilma Bruhn glæder sig over, at »det er fedt at kunne træne her«, når lysten er der. Hun oplever desuden, at banen giver et godt fodfæste.

Fremtidssikret løsning

Carsten Høj peger på, at den nye type kunstgræs både er mere miljøvenlig og fremtidssikret, da kunstgræsbaner af den gamle type med infill forbydes inden for en årrække. Han fremhæver desuden, at banen ikke kun er en gevinst for klubben, men også tænkt som et nyt samlingspunkt for børn og voksne i Harlev hele året.

Fire år fra godkendelse til indvielse

Det er fire år siden, at Aarhus Kommune gav sin godkendelse til, at Harlev Idræts- og Kulturcenter og HIK Fodbold kunne realisere banen, og der fulgte samtidig et tilsagn om økonomisk støtte til projektet. Nu er banen indviet. Ifølge Jacob Damgaard, formand for Harlev Idræts- og Kulturcenter, kommer halvdelen af pengene fra Aarhus Kommune, mens 20 procent kommer fra lokale foreninger, erhvervsdrivende og private sponsorer i byen, og resten fra landsdækkende fonde. Både selve kulturcentret og den tilstødende multibane i Harlev er tidligere blevet til på samme måde, drevet af byens ildsjæle.

Jacob Damgaard siger, at man i Aarhus Kommune selv er nødt til at tage ansvar og lægge en strategi, hvis man vil have projekter realiseret, og at det er, hvad man har gjort i Harlev. Han vurderer, at det ikke kunne være sket uden støtte fra hele bysamfundet, og peger på, at »vi er heldige i Harlev med at have de rigtige kompetencer«. Det store engagement i byen betyder ifølge ham også, at banen bliver godt vedligeholdt.