Aarhus Kommune registrerer 18 sager om ekstremisme

Opgørelsen dækker perioden fra august 2025 til august 2026 og er udarbejdet af Aarhus Kommune, skriver DR Østjylland. Henvendelserne stammer blandt andet fra lærere og pædagoger, og sagernes karakter varierer meget, fortæller Trine Nedbo, der leder kommunens kriminalpræventive indsats.

Nogle sager handler om holdninger, som børn har ytret i et klasselokale, og som har fået en lærer til at kontakte kommunen for en nærmere vurdering. Andre sager handler om, at unge har spredt ekstremistisk materiale online, mens et mindre antal sager drejer sig om trusler.

Spurgt om, hvor alvorlige de 18 sager er, og om de kan udvikle sig til noget på niveau med skoleskyderier, svarer Trine Nedbo, at »i værste fald er det dér, vi kan stå«, men at langt de fleste sager ikke har den karakter. Hun peger på, at kommunens forebyggende arbejde betyder, at bekymringerne som regel når frem, før de unge er kommet med konkrete trusler. Kommunen og Østjyllands Politi har desuden talt med de berørte børn og unge for at afklare, hvor alvorlig hver enkelt sag er.

Fællesskaber flytter online

Trine Nedbo peger på, at de miljøer, der kan påvirke børn og unge i en uheldig retning, i stigende grad findes på digitale platforme. Hun sammenligner udviklingen med et gadehjørne, hvor unge tidligere kunne udvikle en problematisk adfærd, og konstaterer, at »de gadehjørner er nu rykket online«.

DR har tidligere i år skrevet om to sager med mulig forbindelse til netværk inden for det, der kaldes nihilistisk voldelig ekstremisme. I den første sag anholdt politiet tre teenagedrenge, som mistænkes for at have planlagt et terrorangreb mod Hadsten Skole. I den anden sag skal en 14-årig dreng angiveligt have forsøgt at antænde en moské i Aarhus.

Ifølge Trine Nedbo gemmer der sig bag mange af de 18 sager børn og unge i alvorlig mistrivsel. Hun beskriver dem som ofte ensomme, så de søger fællesskaber andre steder, især online, hvor de kan blive trukket ind i mere ekstremistiske miljøer og være særligt påvirkelige.

Efterlyser klarere regler

Kommunen arbejder forebyggende med samtaler og workshops, som bliver afholdt på skoler og ungdomsuddannelser i et forsøg på at dæmme op for radikalisering. Trine Nedbo vurderer dog, at indsatsen også skal styrkes på de digitale platforme. Hun efterlyser klare rammer for lovgivning og arbejdsgange, så det bliver tydeligere, hvordan kommunens medarbejdere kan agere online.

Hun peger blandt andet på uafklarede spørgsmål om databeskyttelse, og om medarbejdere skal oplyse deres identitet, når de kontakter unge online. Ifølge Trine Nedbo skal disse spørgsmål besvares, for at kommunen bedre kan fange de unge, inden de glider dybere ind i ekstremistiske fællesskaber.